Partnere

BluePosition

Blueposition:

 

 

BluePosition er en dansk softwareudviklingsvirksomhed, som blev grundlagt i år 2002, efterfølgende et Management 'buy-out' / 'Spin-off' fra en af Ericsson Danmarks udviklingsafdelinger.

 

Vi besidder spidskompetencer indenfor moderne telefoni dvs. ’rene mobil løsninger’ og ’unified communications’.

 

Vores fokus er at gøre telekommunikation for din virksomhed mere effektiv og mere økonomisk. Dette gør vi ved i samarbejde med de førende teleoperatører at tilbyde en suite af produkter der enten gør det muligt for din virksomhed at gå ’rent mobilt’ eller få integreret mobil telefonen i ’unified communications’ løsninger.

 

 

Itectra

Itectra designer, implementerer og servicerer løsninger og services inden for forretningskritisk IT-infrastruktur med fokus på følgende områder:


- Netværksløsninger baseret på Brocade, Ruckus Wireless og Cisco
- Optisk Infrastruktur baseret på WDM teknologi fra PacketLight Networks og Skylane Optics

Siden starten i 2008 har vi arbejdet målrettet efter at vores løsninger og services giver dokumenteret værdi hos vores kunder. Dette opnår vi gennem en tæt dialog og forståelse af vores kunders forretning.

Gennem stærke partnerskaber med udvalgte leverandører sikrer vi høj faglighed og den nyeste viden i alle projektets faser fra design, til implementering og løbende support.


Læs mere på www.itectra.com

 

 

 KMD

KMD er blandt Danmarks største it- og softwarevirksomheder


KMD har fdelinger i København, Århus, Odense og Aalborg. Hovedparten af KMD’s forretning udspringer af egen softwareudvikling, og virksomheden udvikler og leverer it-løsninger til kommuner, stat og private virksomheder. KMD koncernen har en årlig omsætning på omkring 4 mia. kr. og har cirka 3.400 ansatte. KMD er ejet af Advent International og Sampension.

KMD har i 40 år spillet en afgørende rolle i digitaliseringen af det danske velfærdssamfund, og virksomheden har sin andel i, at den offentlige sektor i Danmark i dag fremstår som en af de bedst drevne, mest effektive og digitale offentlige sektorer i verden.
 
KMD arbejder hele tiden på at skabe nye muligheder for vores kunder, og KMD ser det som sit ansvar at bidrage med initiativer og løsninger, der understøtter og udvikler Danmarks velfærd. Den offentlige sektor står over for betydelige udfordringer: Færre hænder skal hjælpe flere borgere, og økonomien skal række længere. KMD ser talegenkendelse som et svar på, hvordan samfundet på en og samme tid kan forbedre servicen for borgerne og samtidig frigøre ressourcer for det offentlige.
 
KMD er i dag positioneret som den måske førende leverandør af talegenkendelse i Danmark, og har flere kunder end nogen anden leverandør af talegenkendelse. KMD har en ambition om fortsat at levere de bedste og mest moderne talegenkendelsesløsninger på markedet, og det er vigtigt for KMD, at vi på alle områder leverer det optimale til vores kunder. Godt mikrofonudstyr spiller en nøglerolle for en god genkendelsesgrad og en god brugeroplevelse, og gennem partnerskabet med Globe Systems får vores kunder en række unikke fordele – herunder optimal support og rådgivning omkring mikrofonudstyr.

 

Læs mere om KMD Talegenkendelse

 

 

 

 

 

 Miralix

Siden 1996 har vi udviklet PC omstillingsborde, kontaktcenter & mobile løsninger, der giver jer en konkurrencefordel gennem et højere servicelevel, hvor jeres tid er brugt optimalt på kundebetjening.
Vi er Microsoft Partner og understøtter bl.a. Microsoft Lync, Exchange & ActiveDirectory.

Microsoft Lync
Vi har stor ekspertise indenfor Microsoft Lync og tilbyder implementering såvel som rådgivning.


Kontaktcenter
Vi har igennem en lang årrække installeret, serviceret og ydet rådgivning til vores kunder, når deres kontaktcenter og gruppesammensætning skulle sættes op.


Integration
Vi har i mange år leveret løsninger, der integrerer forskellige systemer med hinanden. Vi har derfor opbygget stor ekspertise, som kan være til stor hjælp for dit system, og give dine brugere nemmere adgang til de rigtige informationer.

Operatør og telefoni
Vi er teleoperatører uafhængige, og kan hjælpe dig med at give dig et overblik over din telefoni og mulig optimering.KMD er blandt Danmarks største it- og softwarevirksomheder

 

 

 

  pep worldwide Hvad er PEP®
Personlig effektivitet handler ikke om at løbe hurtigere. Det handler om at tilrettelægge arbejdet, så tiden bruges rigtigt – og målene nås med mindst mulig anstrengelse.
Det Personlige Effektivitets-Program (PEP) introducerer en række sunde arbejdsmetoder hos den enkelte – og sikrer, at fornuftige rutiner indarbejdes i organisationen.

Metode
Et PEP forløb gennemføres som praktiske workshops i virksomheden – med en afdeling, en ledergruppe eller et team af kollegaer, som følges ad gennem processen.
Erfarne og professionelle PEP rådgivere støtter og holder hånd gennem hele forløbet – med motivation og praktiske øvelser.
Der udarbejdes personlige handlingsplaner med udviklingspunkter – og der afsættes tid til individuel sparring, så forandringerne sker.

Forløb
PEP forløbet tilrettelægges som dagsmoduler med nogle ugers interval, så der er tid til at træne og indarbejde de nye arbejdsrutiner i dagligdagen.
Før og efter forløbet gennemføres en personlig arbejdsanalyse, som kortlægger den enkeltes situation og belastning.
Vores globale database viser, at et PEP forløb i gennemsnit frigør 3½ time om ugen – og at gode arbejdsvaner fjerner negativ stress hos 2 af tre personer.

 

 

 
 

 Plenom 

Plenom a/s

 

Plenom a/s vil forbedre arbejdsmiljøet i storrumskontorer og give mulighed for arbejdsro og fordybelse. Derfor har Plenom udviklet Busylight og produceret den siden 2003. Busylight lyser automatisk rødt, når du taler i headset, og den kan lyse blåt, når du vil have arbejdsro.

 

Plenoms vision er at få integreret Busylight bredt i arbejdsmiljøet, så den kan blive et universelt signal for ”jeg er optaget”. Produktet er udviklet og designet i Danmark.

 

Busylight sælges over hele verden og administreres fra hovedkontoret i Århus. Plenom a/s er søsterselskab til Globe Systems.