Native Bluetooth – Hvad anbefaler vi?

Native Bluetooth er

Trådløse headsets er efterhånden meget udbredte som dagligt værktøj for mange af os. I det professionelle marked har standarden for Bluetooth headset i lang tid været en forbindelse via en inkluderet USB Dongle, men det er måske ved at ændre sig.

De professionelle trådløse headsets vi sælger kommer som udgangspunkt med en USB Dongle til at skabe forbindelsen mellem headset og computer. Med en USB Dongle er du sikker på en solid forbindelse, da headset og dongle er parret, når i modtager det. Samtidigt er du også sikker på en forbindelse, selv med en computer som måske ikke har indbygget Bluetooth. 

En forbindelse via den medfølgende USB Dongle betyder også, at vi kan garantere at forbindelsen med headsettet lever op til de certificeringer, som headsettet har til fx Microsoft Teams eller Zoom.

Det nye er nu Native Bluetooth, som er en forbindelse uden behov for en USB Dongle. Det har reelt set været muligt for de fleste headsets hele tiden. Forskellen nu er, at man nu uden USB Dongle kan finde headsets med Certificeringer til fx Microsoft Teams. 

Forskellen mellem Native Bluetooth og en medfølgende Dongle er at forbindelsen nu oprettes direkte til den indbyggede Bluetooth i computeren uden brug af en USB Dongle.

Det har et par fordele, da man nu ikke optager en USB port på sin computer som i nogen tilfælde kan være en mangelvare. Samtidigt risikerer man heller ikke at miste en USB Dongle eller glemme den, hvis man skifter computer i løbet af sin arbejdsdag. 

Native Bluetooth har dog også visse udfordringer da man nu er afhængig af den Bluetooth hardware der er i computeren. Det er hardware som producenten af headsettet ikke har nogen indflydelse på og derfor kan man risikere at opleve problemer med ting som forbindelse, lydkvalitet og et væld af andre ting. 

En Bluetooth forbindelse med et headset er mere kompliceret end andre enheder som mus eller tastatur da det er en forbindelse der håndterer lyd både til og fra computeren sammen  med, opkaldskontrol og integration med UC platforme. Den kompleksitet er årsagen til at der kan opstå problemer. 

Samtidigt er det også mere besværligt for os at yde support på Native Bluetooth da bluetooth hardware på brugerens computer er en ukendt faktor for os. Her kan lokale problemer som ikke opdaterede drivers eller firmware være årsagen til problemer som vores supportafdeling derfor kan have meget svært ved at afhjælpe. 

Derfor er det, på trods af den stigende fremgang af Native Bluetooth headset, også stadig som udgangspunkt vores anbefaling at bruge en dedikeret USB Dongle som forbindelse i alle tilfælde hvor det er muligt. 

Det giver fortsat den bedste og mest stabile forbindelse og giver os meget bedre mulighed for at yde support hvis der skulle opstå problemer. 

Native Bluetooth kommer uden tvivl til at udvikle sig over de kommende år men det er et samspil mellem både producenterne af headsets, producenterne af chipsets til computere og software producenterne som Microsoft og de forskellige UC platforme så der en del faktorer i spil som alle sammen skal koordineres for at få et godt resultat. 

Derfor vil vi som sagt fortsat anbefale at bruge en USB Dongle i alle de tilfælde hvor det er muligt. En producent som Jabra fortsætter også med at inkludere en USB Dongle selv med deres Native Bluetooth headsets hvilket også siger lidt om at vi altså ikke er helt i mål endnu med Native Bluetooth. 

Bluetooth – Direkte eller Dongle?

I denne video vil vi gennem gå nogen af de mesrt almindelige problemer som i kan opleve med jere Bluetooth forbindelse og forhåbentligt løse dem for jer.

Har du fortsat problemer kan du kontakte vores support direkte herunder. 

Kontaktformular